You are here

Om Kom Ud og Leg

Har du en god ide til en spændende og kreativ udvikling af aktiviteter i dit lokalområde i Roskilde Kommune?

.... så kontakt Kom ud og leg-teamet. Vi vejleder både i videreudviklingen af idéen og giver økonomisk tilskud.

Kom ud og leg arbejder med

  • at tilbyde borgere, foreninger og institutioner vejledning og midler til at udvikle nye aktiviteter i deres lokalområde og efterfølgende at sætte gang i dem
  • at det skal være nemt for borgerne at lave aktiviteter ude i byen. Hvis der er reguleringer eller lignende, der hindrer aktiviteter, skal de revurderes
  • at sikre, at det legende og bevægelsesorienterede indtænkes, når kommunen alligevel planlægger, bygger eller laver anlæg

Fondsstøtte

Du har også mulighed for at søge penge til dit projekt hos forskellige fonde. Der findes mange flere end dem vi har listet op herunder, men det er et godt sted at starte.
 

LOA - Lokale og Anlægsfonden

Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet.
Læs mere på www.loa-fonden.dk

Fonden Realdania

Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som hver på deres måde er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. For at et projekt kan få støtte, er det afgørende, at det har demonstrationsværdi.
Læs mere på www.realdania.dk

Nordea-Fonden

På motionsområdet omfatter Nordea-Fonden aktiviteter, der fremmer eller skaber viden om bevægelse. Fonden støtter bredt aktiviteter eller projekter, der skaber nye og gode friluftsoplevelser og som inspirerer til at dyrke mere, anderledes og måske nye former for motion og idræt.
Læs mere på www.nordeafonden.dk

Senest opdateret

20.08.2015